“Forretning er en slags holdsport; Jo mere man hjælper hinanden, jo større bliver ens succes”

– Mette Bernt, medlem af 1 Community

 

HVAD ER 1 COMMUNITY?

Vi er 1 Community – vi er et fællesskab

Navnet 1 Community er ikke valgt, fordi det lyder smart eller fungerer godt visuelt.

Vi er et fællesskab, der i kraft af vores relationer skaber værdi for hinanden – professionelt, menneskeligt og ikke mindst på bundlinjen.

Værdien ligger i relationerne. I de mennesker, der er med i vores fællesskab. Og i de eksterne relationer, der bringes i spil af vores medlemmer.

Vi gør det, fordi vi ikke kan lade være. Vi tror grundlæggende på, at vi sammen står stærkere – og at vi beriges af at berige andre.

1 Community faciliterer skabelsen og udviklingen af personlige relationer mellem vores medlemmer – og skaber dermed mulighed for personlig og forretningsmæssig vækst.

 

HVORDAN GØR VI?

Du finder ikke “beløbssedler” eller “noget for noget”-mentalitet hos os. Hos os er de stærke relationer og fastholdelsen af medlemmer det tydelige bevis på, at fællesskabet virker – fordi det skaber værdi hos alle.

Vores medlemmer er en mangfoldig skare af selvstændige, konsulenter, ledere, mænd og kvinder – fra små, mellemstore og store virksomheder i forskellige brancher. Vi spænder bredt i alder, baggrund og kompetencer – det giver en spændende dynamik og mange værdifulde partnerskaber.

Vi bruger lang tid på dialogen med vores potentielle og nuværende medlemmer, fordi medlemmerne er vores vigtigste ressource, når det gælder om at bygge relationer på kryds og tværs. Vi introducerer medlemmer for hinanden, og vi holder øje med, hvad vores medlemmer har gang i – for at kunne støtte dem bedst.

Vores netværksmøder og arrangementer har en mere personlig og dynamisk karakter, end vi tidligere selv er stødt på i netværk.  Vi tror nemlig på, at mødet mellem nysgerrige og åbne mennesker udvikler sig til varige og værdifulde relationer, når vi mødes på en uformel og personlig måde i små dynamiske grupper til vores morgenmøder – og sociale arrangementer.

Vores mål er at facilitere et fællesskab, hvor vores medlemmer tilsammen skaber en større værdi for hinanden end de ville kunne alene – personligt og på bundlinjen.